Vinterferien er ovre og sneen er også væk

Det er med en vis tristhed min søn konstatere at ferien er over efter i dag. Jeg forstår ham så godt og denne ferie har været alt hvad jeg kunne ønske mig med mere til. Imorgen starter hverdagen og det er jo aldrig helt sjovt når man er elev. Jeg kan ikke skjule jeg glæder mig til hverdagen – det gør jeg altid fordi jeg elsker struktur og friheden i den. Måske det lyder mærkeligt for de fleste men det er bare det bedste for mig.

Mine tanker er meget difuse for tiden jeg er klar over årsagen men jeg kan ikke ændre noget eller finde løsninger. De er ude af mine hænder og jeg forsøger i den grad at hold fast i accepten. Det skaber normaltvis roen i mig og det er jeg evigt taknemlig for.
Andre tanker handler om min fremtid – heller ikke noget jeg har så pokkers meget indflydelse på. Drømmer i den grad om at kunne arbejde med personale men det kræver endnu flere år på skolebænken. Overvejer muligheder for et praktikophold i en virksomhed som evt kunne føre til et job mulighed. Her kommer jeg til kort da jeg ikke ved hvor der er fremtidudsigter i denne økonomiske krise. Måske kunne jeg gør en forskel et eller andet sted men hvor?
Jeg mange overvejelser at jeg til tider bliver rundtosset – så smiler jeg - og husker fornemmelsen af at dreje hurtigt omkring sig selv på en græsplæne som barn indtil man faldt.

Udenfor er foråret på vej – jeg kan fornemme det, dufte det og snart vil jeg også kunne se spor af den. Det bliver fantastisk efter denne smukke vinter. Jeg ved mange glæder sig og nyder blot sneen forsvinder – ikke jeg forstår dem men sådan er det i Danmark. De fleste er aldrig tilfreds med vejret og lige mht vejret har ingen af os indflydelse så hvorfor er der alt den brok?
Det er som om det bringer folk sammen – at brokke sig over vejret!
Underligt at det ikke kunne være noget mere positivt som kunne bringe så mange mennesker sammen.

Tænk hvilken skøn tid vi går i møde – Forår, Påske, Pinse og alt i naturen springer snart ud…. hvor har vi meget at glæde os til.

Tags: , ,

Leave a Reply