Udsnit af brevet der blev smidt ud.
Nu er du langt om længe blevet 17 år og dermed kun et år til du bliver 18 år og får det fulde ansvar over dit liv. Vi håber inderligt at nyder livet og har fastsat dejlig mål for året som er i gang, for at sikre fremtiden for dit liv.
Der går ikke en dag uden du er i mine tanker hvor jeg husker de mange dejlige ting vi har delt igennem dit liv. De sidste 3 år uden dig har været hårde i starten men nu har dagligdagen indfundet sig og tilgivelsen har givet mig ro i sjælen. Det jeg inderligt håber, er at du opnår alle dine ønsker og glæder dig over livet.
Jeg har respekteret dine ønsker om fred og ro og dermed håber jeg du fik det ønskets ud af den ro. Du skal vide jeg har og vil altid elske dig og vil dig kun det bedste i livet.
At være forældre er en svær opgave og i vores tilfælde kan jeg kun sige jeg har været udfordret. Det er ikke alle mine valg jeg er stolt af og endnu flere af mine valg vil jeg gerne have undværet. Men som så meget andet kan jeg ikke ændre fortiden og føler bestemt heller ikke skam over mig selv.
Noget jeg er super glad for er, at jeg har lært så meget som mor til dig og din lillebror.
Det er 11 år siden jeg blev alene med jer – dengang var jeg kun lige blevet 30 år.
Aldrig har jeg været så bange i hele mit liv for det ansvar jeg nu stod helt alene med. Jeg var ikke alene – jeg havde jo dejlig venner og naboer som var en kæmpe støtte og hjælp. Selvom jeg følte mig alene om meget kan jeg se hvordan jeg med min åbenhed og imødekommenhed aldrig var alene. Takket været min ærlighed og åben sind mødte jeg mange skønne mennesker som heldigvis stadig er et stor del af mit liv.
Det samme skete da vi landet her i Odense. Jeg måtte endnu engang starte helt forfra og med min stædighed og målrettethed fik jeg os etableret og i gang med livet. Jeg anet ikke hvordan jeg skulle tackle det nye liv med vores fortid og alt syntes at briste da du så oven i købet flyttet.
Jeg følte mig tom og ikke mindst som om alt var forgæves.
I dag ved jeg bedre – intet i livet er forgæves.
Jeg har til tider været flov over mig selv som datter, som en ung pige, som søster, som ven og som mor fra tid til anden men i det store billede så er jeg meget stolt og glad for hvordan jeg er kommet igennem livet. Jeg ved jeg har fejlet mange gange i livet og jeg ved jeg også vil fejle igen – det er der ingen mennesker som fejler med vilje. Det fede er jeg altid er blevet tilgivet af dem som kendt og holdte af mig og ikke mindst har jeg kunne tilgive mig selv.
Måske du en dag vil kunne se dette i bakspejlet. Jeg er nu sikker på inderst inde ved dette men det er nu vigtigt for mig at skrive det her i dag. For skulle der ske mig eller dig noget inden vi ses skal du vide hvor vigtig du er i mit liv og hvor højt jeg elsker dig.
Livet har sine op og ned ture og vi har været igennem mange prøvelser. Kunne jeg tag smerten fra dig vil jeg gør det uden at tænke nærmere over det. Det kan jeg desværre ikke og kan kun anbefale (som altid) at man arbejder med fortiden, tilgiver og hæver hovedet og stolt går imod fremtiden.
Det vigtige er at de sidste 3 år ud af dine 17 år er ikke noget du behøver at tænke så meget over. Det langt mere vigtig at du kommer fremad og finder din vej i livet.
Hvordan du har valgt at leve dit liv de seneste år er ikke hvad jeg ville have ønsket for dig men jeg er sikker på du har fået et eller andet godt ud af det. Skole undervisning kan man få hele livet og hvis du sætte din vilje og lid til at du engang vil skabe muligheder for dig selv på den front – tvivler jeg ikke på alt vil lykkes dig. For når du sætter dig mål og bruger din vilje positivt at vi ser at du lykkes til stor glæde og stolthed for mig.
Jeg håber du lever et liv som du er glad og stolt over – et liv fyldt med kærlighed og ærlighed. At de mennesker du omgiver dig med elsker og holder af dig for den du er og ikke grundet dine problematikker de sidste 3 år. Du skal vide at jeg er faktisk stolt over du er kommet igennem disse 3 år og stadig har så mange gode muligheder for dit liv. Jeg har frygtet for dig og dit liv så mange gange – dette er noget af det værste smerte og tunge bekymringer som afstedkommer som forældre. Smerten har jeg arbejdet med og lært at se det positive frem for det negative og det har gjort en kæmpe forskel.
Hans – The man!