Når jeg er gal – siger jeg det og når jeg bliver hørt føler jeg ikke længere afmagt.

Når jeg er trist – og rækker hånden ud til en, som tag min hånd i sin – føler jeg mig værdsat og forstået.

Når jeg er ud af mig selv i sorg og magtesløshed og ved jeg er omringet af mennesker, jeg ved mit univers fyldes med kærlighed.

Når jeg er glad og du griner med mig – bliver jeg helt varm indeni.

Hvis jeg intet siger, intet udtrykker og intet gør – så er min verden tom, ensomt og livet er umulig at forstå.

Så tak til hver og en af jer som har været hos mig på de gode dage, de triste dage, de magtesløse timer osv.
I gør livet smuk, varm og værd at leve.

Så er 98 % af mine billeder og ca 80 % af mit liv skrevet her på siden og jeg kan mærke det giver mig en fornemmelse af metal udmattelse af, at nået så langt. Imens jeg har læst, skrevet, scannet billeder og mindet fortiden har jeg opsøgt de mange mennesker jeg har været i selvskab med igennem livet på facebook. Mange har oplevet det som en glædeligt oplevelse, andre har afvist mig og få er faktisk tilbage i mit liv. Jeg forstår så meget mere i dag og acceptere selvom jeg ikke forstå dem der ikke ønsker kontakt.

Der er et enkelt år i mit liv hvor jeg ikke kan finde billeder ej heller dagbøger eller Maylands kalender. Jeg har været forundret, uforstående og en smule bitter over det men … er nået til jeg sagtens kan leve med dette enkelt hul i mit liv.
De år i AUS er på mange måder så triste, dramatiske og kaotisk at jeg fravælger at skrive om dem. Den del af mit liv har jeg udbasuneret og bearbejdet med en psykolog for mange år tilbage og føler bestemt ikke jeg vil få noget positivt ud af genopleve det igen.

Så er der 3 år hvor jeg mangler at scanne billeder ind og dem vil jeg gemme til de hyggelige vinter aftner der kommer.
En kvinde jeg kender har været igennem det samme og på mærkeligvis har vi det samme fornemmelse her på mållinjen – Når fortiden er lagt bag os finder vi ud af hvor lidt vi har behov for den.
Sikken en rejse men nu kan jeg tag små skridt fremad uden at føle jeg er små bidder af et menneske men nu som et helt menneske.
Så set i bakspejlet har det været det hele værd og en fantastisk oplevelse.

Hans har haft travlt med at passe på alt mit indhold her på siden som efterhånden er meget omfattende.
Der er kommet nyt layout og fundet løsninger på hvordan billeder fra mit liv skal samles og kunne vises frem både i artikler og på foto siden.
Jeg har igennem hele sommeren fået skrevet et samlet indlæg på hvert enkelt år helt tilbage til 1987. Disse indlæg skal nu pyntes med de mange scannet billeder fra fortiden.

Det har været en spændende rejse for mig at binde de mange år sammen til en helhed her på min blog. Det er et sted jeg nyder at opholde mig og udvikle til mine børn og familie.

Der er noget fra den gl blog der er slettet eller flyttet måske også gemt som minder i privat regi. Nu kan jeg byde dig velkommen til bloggen og håber at du som læser vil nyde det hele sammen med mig.
Pas på hinanden derude og ikke mindst dig selv!

Den byder ikke på meget andet end at gør klar til hverdagen som faktisk banker på døren efter en skøn lang sommer.
Skolebøger, gymnastik tøj & sko, skoletasker og hår der skal klippes. Nu er det slut med at sove længe og slut med at gå sent i seng.

Alt er så at sige klar – mangler et møde med fagforening og et par ugers intens læsning i bøgerne fra 1 og 2 semester som jeg fik merrit for. Jeg er snart færdig med faget ”kommunalret” og så må vi se hvilken fag jeg så tag fat i.
Det er så overdrevet spændende og damn jeg elsker at udfordre min viden.
Uhhhh det er en svær overgang men hvor bliver det dejligt når alt er igen kørt ind i en fast rytme.

Dagen startet med masse af ro i sjælen hvor hyggen spredte sig over facebook. En gl veninde fra Roskilde havde sat sin knægt til salg og jeg fik ham gratis.
Ovenihatten fik jeg hende – så nu kommer de begge to på tirsdag og jeg glæder mig helt vildt.

Derefter fik hjemmet en overhæling og så fik jeg bare lyst til at skanne gl billeder som skal bruges på her på hjemmesiden når den er blevet opgraderet.

Det er også blevet til aftensmad i haven med naboen og hygge med Henrik og formular.
Aften skal nydes i haven med et glas hvidvin – det er sommer, kærlighed og naturen.
God aften til jer alle.

Når jeg møder mennesker der har ondt det ene eller andet sted og bliver undersøgt i tide og utide hvor læger ikke finder årsagen ved jeg det er psyken der gør ondt.
De lider men hvad de ikke ved er det er sjælen der faktisk har ondt.
Jeg har prøvet det så tit igennem mit liv på eget krop… ikke lyttet efter ikke fået talt ud og så sætter smerten i sjælen sig i kroppen.

Benægtelse er den største fjende for en selv – det er der hvor man forsøger at sætte skylden på læger og hospitaler for ikke at være dygtig nok. Alt imens de faktisk sender en til den ene eller anden undersøgelse.

Det er så meget nemmere at få forståelse fra andre fordi man har ondt i en legmesdel – det kan alle forholde sig til. Når mennesker har ondt i sjælen kan det være så svært at være tilskuer til. Mange føler sig magtesløs, ved ikke hvordan de skal trøste, støtte eller være omkring en.
Den der lider ser ikke dem, der er så tæt på dem – dem der faktisk ender med at få lyst til at opgive dem fordi de ikke kan hjælpe i denne svære situation. Det er en slem omgang magtesløshed de pårørende udsættes for og kan være årsagen til de forsvinder ud af ens liv ikek fordi de ikke elsker en men fordi de er magtesløse.

………  og ikke mindst en kæmpe tidsrøver i form af papir arbejde.

Min virke som praktikant i Faaborg hvor virksomheden er både komunalt og et selvstændig selvskab med bestyrelse har vist mig man kan gange alt arbejde 1000 gange.
Min opgave var at gør klar til åbning af en lækker sportscafe, hvilken indebar en forretningsplan, skriftlige ansøgninger, leverandør aftaler og ellers gå til hånde hos Dir. Henrik.

Jeg havde 4 uger og nej jeg nået aldrig at lave forretningsplanen færdig!
Udfordringer var mange og det kom meget bag på mange hvor omstændigt det faktisk er at starte et køkken op for at sælge lidt mad og drikkevarer.

Fødevarestyrelsen, Næringsbrev og Alcohol bevillig synes ikke at være så svært at opnår i de flestes bevisthed men men men – Det er DET!

I kan slet ikke forstå hvor lang tid det faktisk tager, at blot at nå til en afslutning med alle de respektive instandser … tiden bliver meget hurtigt knap og inden man ser sig om er man nød til at få ansættelser på plads før man overhovede ved om køkknet åbner til tiden.

Det kræver mod og ikke mindst at man er klar til at tag en masse risiko.
Når man så har en bestyelse man skal have til at forstå og godkende alt hvad der nu er nødvendigt har man helt klar fået sig mere end nok at se til. 24 timer i døgnet er slet ikke nok.

En enkelt ansættelse tag immervæk en lang periode – et jobprofil skal udarbejdes, den skal godkendes af alle, så skal den på nettet og så kan man håbe man få de nødvendige og gode ansøgninger. Er det ikke tilfældet må man gør brug af en en rekrutterings virksomhed hvor deres kompetencer er i pagt med den ønsket job funktion der ønskes besat. Alt dette tag tid og tid koster penge.
Til sidst skal der en udvælgelses proces igang , indkaldes til samtaler og endnu en udvælgelses proces går i gang.
Når vedkommende er valgt skal alle de andre have sit afslag og kontrakt med mere skal udarbejdes efter alle regler, overenskomster osv.

Nu tro man at alt det administrations mæssig arbejde er ved at være overstået – men NEJ!
De mange ansøgninger man sender afsted skal besvar spørgsmål man slet ikke har nået at tage stilling til endnu og derfor vender de mange myndigheder tilbage med flere krav, flere spørgsmål og der skal udarbejdes flere redegørelser.

Her skal man så huske at vi slet ikke er gået igang med at tag stilling til alle de regler omkring lokaler, lager, køkkenindretning og nødvendige køb til cafeen. Det må man gør sig tid til indimellem alle de andre opgaver.
Budgetter, likviditets overblik og forventet omsætning skal også være fastsat. Disse skal man normal basere på de forrige ejers regnskaber og drift men i vores tilfæld havde vi ikke adgang til noget som helst.

Det eneste vi var helt sikker på og ikke ville rykke med var den sunde koncept i cafeen. Set i bakspejlet er det også det vi brænder alle mest for men faktisk også det vi brugt mindst tid på at gør klar til.
Her er jeg sikker på den nye leder af køkknet sagtens kan udvikle og sikre dette bliver tilfældet.

Dette var en ultra kort resume af 4 ugers praktik og sådan kunne jeg blive ved med at skrive og forklar. Der er ingen tvivl om hvis du sidder med et ønske om at starte en cafe i fremtiden skal du overveje at få dig en praktikant eller betale for konsulent bistand i hele opstarts perioden for det er meget omstændigt.

Han frabeder sig enhver form for opmærksomhed på denne dag – bagved ligger en masser skuffelser og triste minder som andre har budt ham.

Han er en udsædvanlig rar ung mand som vil alle det bedste men hvor mange træder over hans grænser og aldrig kigger tilbage på den skade de gjorde ham. Konsekvenserne er hans afsky for sin egen fødselsdag.

Hvorfor han i så ung en alder ikke bliver respekteret for den skønne mand han er forstår jeg ikke. Han er en der blot vil glæde andre, stiller nogen gange alt for få krav til dem omkring ham hvilken resultere i disse mennesker ikke formå at gør andet end at provokere ham, svigte ham og aldrig gå den ekstra mil for at gør ham glad.
For hvis de alle nu prøvet kunne det være han vil genvinde tillid til andre mennesker der faktisk vil ham det godt. Ved at hjælpe ham betingetløs og støtte ham i hans mange forsøg for at gør en forskel vil han måske blive healet.
Han knokler rundt for at få ender til at mødes, er total uheldig og altid forfulgt af ulykker.
Vi vælger ikke vores fortid men vi har mulighed for at gribe nuet – fremtiden skulle gerne være noget vi så frem til. Jeg håber inderligt at de mange der faktisk er omkring denne skønne mand snart vågner op og gør alt i deres magt for at vise ham respekt, kærlighed og hjælper ham der hvor han ingen overskud har mere.

Jeg ved jeg skal nok være der… men jeg er blot en ny bekendtskab i hans liv og jeg håber med årene at jeg ender som hans fortrolig ven når han engang tør at tro på venskab.

Imens jeg skriver udefra mine maylands kalender forbereder Hans min fremtidigt look. Det er noget af en kontrast men ikke destro mindre super opløftende og sjov at se. Jeg springer lidt rundt i årene da jeg mangler nogle års kalender og synes ikke jeg gider det konologiske rækkefølge i disse dage. 2004 blev skrevet i går og 1998 i dag – og damn de indlæg giver stof til eftertanke mens jeg skriver. Afslutninger mangler men jeg har rundet noget af i min sjæl og det er skønt!

“I want change!”
Det er så rigtigt som det er skrevet – finanskrisen har ændret verden og forlanger vi skifter retning og sadler om. Der skal tænkes ud af boksen og ikke mindst innovativt. Min lille iværksætter er gået i selvsving!
Når jeg starter op på mine nye studier opretter jeg min egen bi virksomhed med eget SE nr. Mere om det senere….

Mens alle holder ferie og nyder det smukke vejr i Danmark forsøger jeg at afslutte en masse her på hjemmesiden, læse op på de 2 semester jeg har fået merrit på og nyder livet med venner, familie og haven.

Jeg har nu valgt at ligge mine beretninger fra mine kalender under de årstal de hører til på min hjemmeside. Det gør det nemmere at danne sig et overblik af mit liv her på siden.
Fremover vil du kan søge dem under årtal eller under søgning på ordet maylands kalender.

Jeg er ikke færdig med at skrive mine beretninger men jeg kan se at jeg skriver mindre og mindre i dem der kommer så jeg vil bruge mine mange fotoalbums til støtte. Nu er tiden kommet hvor jeg skal tilbage til hverdagen i 2010 og gør klar til min kommende tid som studerende.
Jeg har det dejligt mens jeg kigger/ læser mine ord på fortiden og dette skyldes jeg har fået bearbejdet de mange hendelser med psykolog for mange år tilbage.
Måske er det netop derfor jeg ikke skriver så meget i den tid?

Det er dog første gang jeg kigger på årene i et sammenhæng og synes det er sjovt at genopleve. Min fortid har været rodet, råt og sygt til tider. Det er dog denne fortid som har været med til at danne mig som menneske. Netop derfor jeg synes det er vigtigt for mig at have det som en del af min hjemmeside.

Jeg er nu nået til 1998 og meget mere om det når jeg igen har tid til at skrive det ned som en beretning. Med tiden vil jeg skanne billeder ind og tilføje dem de skrevne årsberetninge. Der er dog sikkert lange udsigter til jeg når dertil. Jeg glæder mig til min hjemmeside er komplet, som jeg ønsker den og et sted mine børn altid vil kunne søge hen når de gerne vil se på deres mors fortid.

Der er ikke skrevet detalje omkring børnene og det er en meget bevist handling da jeg ellers aldrig vil blive færdig. Måske og kun måske vil jeg skrive om dem og om mine oplevelser som mor engang ude i fremtiden.
Vi får at se…..

Som enlig mor på dimitendsats kan det undre mig hvorfor kommuner ikke sparer på de mange tilskud og bevillinger til luksus ting midt i en krise!

Jeg har ikke råd til at tag til koncerter men der gives penge i millionklassen til spillesteder!
Hvad med vores parker – hvorfor skal der renoveres og omlægges nu der ikke er penge?
Hold op med at bruge penge på planlægningsprojekter der aldrig bliver til noget for pokker!
Vi kan se på det når der er penge i kassen igen!
Vi har ikke brug for alt den markedsføring som ingen kan hitte ud af alligevel - At lege er at leve feks!
Er det nødvendigt  at bruge pengene til Parkeringspladser mens i lukker afdelinger på syghuset og tag rengøringshjælpen fra pensionister?
Hold op med at bruge ressourcer på alt jeres kontrol….

Tænk jer nu om!

Regering lagde ud med de alle vil gå ned i løn – ca 75.000 om året grundet ønsket om at blive gældsfri om 2 år efter en svær økonomisk krise der ramte verden. Derefter tog de 2 år af de samlet retten på 4 år på dagpenge fra dem der ikke har sig et job. Så tog de penge fra børnefamilierne…. men lad os håbe vores kære pensionister går fri denne gang.
Kommunerne skal fyre, spare og det skal regionerne som har haft ansættelse stop i ufattelige lange tider også.

Arbejdsgiverne kan ikke låne, de er nervøse for at ansætte og der sker så at sige kun minimale stigninger af udbud på jobs i Danmark. Jeg har igennem den sidste mdr sendt mange ansøgninger ud til løntilskuds jobs og virksomhedspraktik og kun modtaget afslag fra dem alle.
Her taler vi om gratis arbejdskraft som ingen synes at kunne bruge.

Plan A har og ER at få mig et job – Plan B er at starte med at læse igen efter sommer på SU og SU lån. Eftersom jeg snart ikke kan holde til flere afslag, blive jagtet af myndigheder og kontrolleret samt mistænkliggjort af systemet håber jeg på plan B lykkes.
Uanset hvor hårdt det bliver så kan det kun blive en succes oplevelse og mere roligt end det jeg står i lige nu.

Jeg er klar over jeg vil være et plus i enhver virksomhed, ved jeg vil knokle måsen ud af bukserne og nyde at være en del af arbejdsmarkedet. Der må aldrig herske tvivl om jeg forsøger at snyde systemet og jeg burde ikke føle mig som en fiasko og en belastning som arbejdsløs.
Men hvordan i hulen skal jeg føle mig som en succes i denne situation?

Sidste uge var super hyggeligt og ikke mindst fyldt med have arbejde. Jeg har ikke været hjemme her i ejendommen de sidste 2 sommre og vores “Mamma” (Ældre dame i opgangen) var flyttet. Dette gjorde at vores fælles områder var blevet lidt rodet og fyldt med ukrudt. Heldigvis var vores udlejer Barfoed Ejendom`s viceværter en kæmpe hjælp og fantastiske til at give en hånd.
Vi blev enig om at urtehaven skulle nedlægges da den ikke længere blev holdt pænt og et andet område blev dækket til med perlesten.

Min nabo Jonna og jeg fik så gjort klart til dette samt lagt en masse fliser om, lavet en lille bålplads og plantet / sået blomster. Derudover fik vi tømt et skur som var fyldt med skidt og kanel og købt nogen frugt buske. Alle de møbler der havde overlevet blev vasket ned og fredag kunne vi nyde vores mange anstrengelser med grillmad lige inden himlen åbnet for dens sluser. Lørdag var vi 3 lejligheder der grillet vores aftensmad sammen, ristet skumfiduser og lavet bål i haven.
Sikken en skøn og dejlig dag.
Her er billeder fra dag 4 – lige inden vi fik perlesten.

Ugen bestod af en samtale med fagforeningen ang. min ledighed – hvor er det bare træls! Pt sender jeg ansøgninger ud til løntilskudsjobs / virksomhedspraktik som er uopfordret dog oplever jeg ikke meget positivt på den front.
Til morgen kunne jeg så høre i TV – Avisen at, nu lukker kommunerne for ansættelser. Regionerne har haft ansættelse stop længe og det ses tydeligt på jobnet og deres hjemmeside. Odense kommunes løntilskudsjobs er meget begrænset til rengøring, pædagog stillinger og klub medarbejder og der har ikke været opslået noget nyt i de sidste 7 dage.

Ugen bød også på mange gode timer sammen med min søn.
Humørsvingninger er en stor del af teenager tiden og det kræver meget overskud fra forældres side. Han udvikler sig hele tiden og jeg mærker han faktisk gerne vil igang med at udvide sit netværk af bekendte og venner. Det bliver meget spændende at følge for jeg ved det er grænseoverskridende som teeenager at kæmpe imod sin generthed og gør noget aktivt for at lære nye mennesker at kende.
Han er nu så sej en knægt at jeg ved det vil lykkes ham omend ikke før så senere.

Ugen har budt på masse af regnvejr og det påvirker os alle – vi har i den grad brug for solen og foråret efter den lange vinter.
Så det er en dejlig fornemmelse jeg har her til morgen hvor himlen er skyfri og solen er fremme.